Nørre Tranders Antenneforening - Nyhedsbreve
 
 
 

NYHEDSMAIL
I boksen herunder kan du til og framelde dig vores mailservice - så er du altid opdateret med de seneste nyheder om NTA og vore ydelser samt eventuelle driftsforstyrrelser direkte på din mail - det kan ikke være nemmere! 

Din mailadresse behandles fortroligt og videregives ikke til trediepart.

  

NYHEDSBREVE

Referat fra Repræsentantskabsmøde den 29 marts 2010

Til stede repr. fra Himmerland afd. 19, 20, 21, 22, 23, 24, 40, 51, Bohrparken, CW Obel Kollegiet, Aalborg Int. Kollegium, Alfred Nobel Kollegiet, Esbjergparken, Fjordblink 14, Højlundsparken, Lejerbo, Mjel Antenneforening, Møllegårde, Rebildparken, Ringkøbingvej, Tranumparken, Vanggaarden, Vendsysselskvarteret, Øster Sundby, Øster Uttrup.

Gæster: Stofa, Nørresundby Bank, Beierholm

Referent: Else Rasmussen

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Regnskab 2009 (Bilag 1)

4. Budget for 2010 herunder fastsættelse af kontingent (bilag 2 og 3)

5. GAF

6. Orientering om programudbud v/Jesper Nørgaard

7. Indkomne forslag

8. Valg af formand for 2 år

9. Valg af 2 revisorer for 1 år

10. Valg af 2 revisorsuppleanter for 1 år

11.Eventuelt

Formand Leo Andersen (LA) bød velkommen til repræsentanter for medlemsforeningerne og NTA’ s gæster.

Ad 1.

LA foreslog N.P. Kjærgaard Nielsen (NPKN), som dirigent. Der var ikke andre forslag. NPKN takkede for valget og konstaterede, at repræsentantskabsmødet var lovligt indvarslet og beslutningsdygtigt.

NPKN udbad sig forslag til stemmetællere

anbefalet blev Anders P. Jacobsen og Ole Andersen.

Der var ikke andre forslag.

Dagsordenen blev gennemgået og godkendt uden bemærkninger.

Ad 2.

Beretning.

2009 var året, hvor færdiggørelsen af den nye struktur kom på plads, vi lang hen over sommeren før de sidste filter kom på. Det har været en kompliceret omlægning.

Det! der var det største problem var, at der hele tiden kom ændringer til konceptet fra YouSee. Det drejede sig bl.a. om det tekniske setup, datoer med mere blev overskredet. Derfor var det svært for os at melde noget som helst ud, hvilket vi også fik nogle knubs for på sidste repræsentantskabsmøde.

Da vi endelig havde tingene på plads med YouSee, viste det sig at det var et problem at fremskaffe filter til de forskellige pakkevalg.

Heldigvis var alle programmer åbne for vores medlemmer, så der var ingen, der var gået glip af noget i perioden.

Vores medlemmer nød, at de havde alle programmerne til rådighed, hvilket gjorde, at der var ret mange, der ikke valgte den ønskede pakke, som de skulle. Det skete først efter vi begyndte at påsætte filter. Det kom til at belaste fællesskabet med ekstra omkostninger, da vi mange steder skulle ud og sætte filter på 2. gange. Det var sådan, at dem ikke havde valgt en pakke, fik det de havde før, som så viste sig efterfølgende, ikke var tilfredsstillende for mange af vores medlemmer.

Den 1. november gik YouSee over til rent digital, hvor man fjernede krypteringen.

Det må ses som en konsekvens af, at man ikke kunne lave en multi rums løsning, der var til at styre.

Fra og med den 1. november fik man, som medlem hos os, fri adgang til alle disse kanaler i digital kvalitet. Det vil sige, at havde man Grund- Mellem - eller Fuldpakken, kunne man nu også se alle disse kanaler digitalt – uden brug af boks eller kort. Og uden det kostede ekstra.

Eneste forudsætning var, at man havde et TV med indbygget DVB-C modtager med en MPEG 4.tuner.

Kulturministeriet ændrede den 1. november 2009 lovgivningen omkring betalingskanaler og gjorde det således muligt at lægge betalingskanaler ned i grundpakken. Det må være for at tilgodese TV 2 der barsler med at lave den til en betalingskanal.

Hvis loven var som tidligere ville det være sådan.

Hvis man havde TV2 i grundpakken var den gratis. Hvis man havde mellempakken hvor også TV 2 ville være, skulle man betale for den. Det eneste lyspunkt i den lovændring, er som jeg ser det. At det nye lovforslag vil være medvirkende til, at sætte skub i, at man kan vælge frit fra grundpakken.

Vi er i alt 6.746 aktive medlemmer efter Gistrup har meldt sig ud.

De er fordelt på følgen pakker:

Grundpakken. 1576 stk.

Mellempakken. 3398 stk.

Tilvalgspakken. 1772 stk.

Tomme lejemål 250

Frivillig lukket 217 (som ikke ønsker at være medlem i NTA)

Lukket pga. restance 340 (sendt til inkasso)

Antal internet kunder ved Stofa. 2480 stk. (2009 i alt 3603 medl.)

Tilbagegang 1123 medl.

Der er en stor tilbagegang som skal ses i lyset af, at Gaf har meldt sig ud

De havde ca. 800 medl.

Nye medlemmer i året der er gået.

Rebildparken sind boliger Himmerland 34 stk.

Da Vinci Parken etape 1. 90 stk.

Derudover er der nogle få nye tilslutninger i de forskellige antenneforeninger.

Program priser 2010

Vi meldte de nye pakker med priser ud på hjemmesiden oktober 2009.

Desværre var priserne ikke korrekte, det opdagede vi først da vi fik fakturaen i jan 2010. De programpriser vi havde fået opgivet i okt. mdr. fra YouSee var for høje, med det til følge, at vi opkrævede for meget hos medlemmerne.

Da vi syntes at medlemmerne betaler rigeligt i forvejen. Fik vi revisoren til at lave en beregning over for meget opkrævet i jan kvart. Som så blev udlignet over resten af 2010. Da det især var de dyre betalingsprogrammer i mellempakken der var forkerte.

Valgte vi at nedsætte prisen på mellempakken til 2400 kr. pr. år, som også tilgodeser dem der har tilvalgspakken.

Stikledninger

Vi er så småt begyndt at sælge enkelte tilslutninger, derfor er vi nød til at annoncere med en fast pris på hjemmesiden. Bestyrelsen foreslår, at en stikledning indenfor det bestående sendenet i forsyningsområdet kommer til at koste 6.000 kr. Det ville være dejligt, hvis alle antenneforeninger have samme pris. Således når folk flytter ind i 9220 området, er det den samme pris, for en tilslutning overalt, som i øvrigt er lidt lavere end de omkringliggende antenneforeninger.

Der bruges mange penge på åbninger og lukninger samt pakkeskift.

Derfor er vi er nød til at samle ordrerne til Stofa så vi kan få tingene udført på timeløn. Åbninger/lukninger og pakkeskift.

Åbninger meldes ind til Stofa torsdag og laves fra fredag.

Lukninger laves fra mandag til fredag for at imødekomme evt. fejl.

Alle pakkeskift koster 375 kr.

Kollegierne

Kollegianerne syntes ikke de har valgfrihed og indflydelse i NTA, da de ikke er inviteret med til møder i de valgforbund de tilhører. Det har medført et pres på administrationen af kollegierne, som ikke er interesseret i at bruge ekstra resurser på det. Jeg har haft 2. møder med de involveret administratorer. Det ender helt sikkert ud med, at Kollegiernes administrationer ikke vil opkræve kontingent til NTA længere, det skal NTA selv stå for fremover, som ved alle andre medlemmer.

Denne udvikling er så ny, at bestyrelsen ikke har haft mulighed for at tage stilling til det endnu. En mulig løsning vil være, at samle alle kollegierne i et valgforbund. (valgforbund 11) Så kan de selv holde deres møder på tværs af hinanden og udpege de personer der skal repræsenterer dem her på repræsentantskabsmødet. Efter vedtægterne en person for hver påbegyndt 250 medlemmer.

Der er sammenlagt ca. 714 medlemmer på Kollegierne

(Kuben adm. 505 medlemmer. CW Obel 209 medlemmer)

Beretningen blev godkendt uden yderligere kommentarer.

Ad. 3 og Ad 4.

Bilag 1. Revisor Bjarne Jørn Kristensen(BJC) gennemgik regnskab for 2009.

Bilag 2. Herefter budgettet for 2010.

Bilag 3. Kontingent til NTA’s drift blev fastsat til kr. 250,00

Efter enkelte opklarende spørgsmål – blev regnskab og budget godkendt.

Ad 5.

Som den opmærksomme læser sikkert har opdaget, er der opstået en tvist mellem Gistrup Antenneforening og Nørre Tranders Antenneforenings bestyrelser om ejerforholdet til fremførselsvejene og noderne i Gistrup.

Der er sagt og skrevet meget i den forbindelse. Det meste har ikke hold i virkeligheden.

Det der handler om er, at GAF har meldt sig ud af NTA med virkning fra 1/1 2010

Da bestyrelsen åbenbart havde en anden dagsorden, end den deres generalforsamling pålagde dem den 25. juni 2009 var det ikke lykkedes Gafs bestyrelse på 6. mdr. at få lavet en aftale der var klar til jan 2010.

På trods af, at der fra juni 2009 og resten af året stod på deres hjemmeside, hvad der ville ske for Gistrups medlemmer fra 1-1-2010

På opsigelsen vi modtog omkring årsskifter 2008, var der ikke stillet spørgsmål eller krav til ejerforholdet omkring nettet i Gistrup.

Disse krav opstod først omkring maj 2009.

Derfor opstår hele balladen mellem GAF og NTA.

På generalforsamlingen den 12. marts 2009 i Gaf (Ref.) Fortalte Asta hvordan ejerforholdet var i GAF. Nemlig at Gaf ejede under nettet i Gistrup og Nøvling.

På den ekstraordinære generalforsamling 25. juni 2009. Anbefalede bestyrelsen i Gaf, at man valgte en Klarup løsning. Bestyrelsen blev underkendt af generalforsamlingen, som pålagde dem at indføre YouSee løsning 1,fra jan 2010. Denne løsning var, at man fik Regional udbuddet, hvor man ingen indflydelse havde på programvalget. Det var åbenbart ikke noget der passede bestyrelsen, derfor var det først omkring midten af november, man skrev under på en aftale med YouSee.

På det tidspunkt må det havde stået helt klar for Gafs bestyrelse, at de ikke var i stand til at levere varen den 1. jan 2010. Derfor ville Gaf gerne suspendere opsigelsen i 4. uger. Hvilket vores vedtægter ikke giver mulighed for. Derfor skrev vi til Gaf igennem vores sagfører den 30.december, at de kunne trække opsigelsen tilbage og komme med en ny. Således beboerne i Gistrup ikke kom i klemme

Det var man overhoved ikke interesseret i.

Derfor lukkede vi for signalet den 1. jan 2010.

Da de ikke længere var medlem af NTA’s fællesskab

Der er afholdt 2. mæglingsmøder i retten, som ikke førte frem til en løsning.

Da fællesskabet har en anlægsudgift på godt 1 mio. kroner på den sidste opgradering i Gistrup. Var det, det krav, der blev stillet til Gaf.

På det sidste mæglingsmøde tilbød Gaf ca. 100.000 kr.

Hvilket vi naturligvis ikke kunne tage imod.

Efterfølgende har Gafs bestyrelse sat YouSee/Dansk Kabel TV til at lave en nødløsning så man igen fik signal i Gistrup. Desværre havde de bare koblet sig på fællesskabets kabler og afmonteret udstyr i vores skabe.

Som vi selvfølgeligt ikke kunne se afventende på.

Derfor var vi ude og flytte fællesskabets kabler på plads i de rette skabe.

Da det var indbrud i anden mands ejendom.

YouSee og Stofa har hele tiden forsikret NTA’s bestyrelse om, at de ikke ville blande sig i striden, som foreningerne selv skulle løse. Stofa holdt ord. Men gjorde YouSee også dette. Svaret må være nej, YouSee har hele tiden i 2009 arbejdet på at overtage Gaf, på den ene eller anden måde.

På trods af, at de havde alle medlemmerne i forvejen via NTA, og som skulle forestille sig, at være samarbejdspartner med NTA omkring levering af TV i 9220 og 9260 området.

Ussel mammut betyder åbenbart mere for YouSee, end et godt samarbejde med NTA.

Og det er ikke første gang. Alle husker formentlig Da Vinci Parken etape 1.

Dengang havde YouSee meget travlt med at forklare NTA’s bestyrelse, at det var en fejl, som en nyligt ansat sælger i Aalborg området havde lavet, da han ikke kendte vores forsyningsområde.

YouSee forsikrede, at de så NTA som en særdeles vigtigt samarbejdspartner og vi ikke skulle se dem som en konkurrent. Samtidigt forklarede, de at sådan en fejl aldrig ville gentage sig.

Denne episode kaldte vi efterfølgende for sjov: Da Vinci Mysteriet.

Det de har lavet i Gistrup er efter min mening, et kæmpe Da Vinci Mysteriet.

Sagt på den måde.

Troværdigheden til vores samarbejdspartner YouSee kan ligge på et meget lille sted, hvis der overhoved er noget troværdighed tilbage.

Herefter opstår der en debat omkring hele forløbet

Der blev enstemmigt besluttet til dagsorden punkt 5.

Repræsentantskabet bemyndiger bestyrelsen til, at gennemføre de nødvendige tiltag med henblik på at vælge en evt. ny programleverandør og herefter forelægge dette til beslutning på et repræsentantskabsmøde/evt. ekstraordinært.

Ad 6.

Jesper Nørgaard (JN) orienterede om de muligheder der ligger i de nye tiltag Digital TV/ brug af evt. boks. Omkring brugen af boksen er der nogle man skal være opmærksom på - Start forfra, Tv-arkiv, tryk pause samt leje af film, så skal man være opkoblet på internettet.

Ad 7.

Ingen forslag.

Ad 8.

Valg af formand: Leo Andersen genvalgt for 2. år.

Ad 9.

Valg af 2 revisorer: Kim Demstrup, Mjel og Anders P. Jacobsen, Øster Sundby.

Ad 10.

Valg af 2 revisorsuppleanter: Leif Heinzl, Højlundsparken og Dan Karbowski, Lejerbo

Ad 11.

Eventuelt: der var ikke mere til debat.

LA takkede for god ro og orden, var glad for fremmødet, og en god debat.

Han takkede endvidere NPKN for hans, som altid, dygtige styring af mødet.

Aalborg den,

Leo Andersen, formand N.P. Kjærgaard Nielsen, dirigent

 

 

Til Nørretranders Antenneforening

v/formand Leo Andersen

 

På baggrund af den helt uholdbare situation med signalforsyning til Gistrup Antenneforenings

ca. 1.600 medlemmer, retter jeg på vegne af en gruppe af Gistrup Antenneforenings medlemmer følgende forespørgelse.

Hvis den gruppe iværksætter en underskriftsindsamling til den siddende bestyrelse, om at den skal indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, med et punkt på dagsordenen:

 

       Afsættelse af den siddende bestyrelse.

 

Vil Nørretranders Antenneforening så i perioden fra hurtigst muligt og frem til den ekstraordinære generalforsamling er afholdt, signalforsyne Gistrup Antenneforenings ca. 1.600 medlemmer?

 

Svar:

Bestyrelsen i NTA har aldrig haft til hensigt at skade medlemmerne i GAF, og den siddende bestyrelse i GAF har hele tiden haft kendskab til konsekvenserne af en udmeldelse af NTA pr. 31.12 2009.

På trods NTA's meddelelse til GAF's advokat den 30.12.2009, om at opsigelsen kunne trækkes tilbage, således at GAF's medlemmer ville kunne opretholde signalforsyningen via NTA, har GAF's bestyrelse ønsket at fastholde opsigelsen og dermed udmeldelsen pr. 31.12.2009.

 

Såfremt et flertal af medlemmerne i GAF ønsker at vælge en ny bestyrelse og derefter genoptage medlemskabet af NTA, vil NTA's bestyrelse være positivt stemt overfor en genoptagelse af signalforsyningen til GAF's medlemmer.

 

NTA's bestyrelse bliver dog nødt til at have en vis form for sikkerhed for, at GAF efter en ekstraordinær generalforsamling igen ønsker medlemskab af NTA. Såfremt en underskriftindsamling viser en opbakning til at vælge en ny bestyrelse og genoptagelse af medlemskabet af NTA, vil NTA's bestyrelse gerne støtte denne aktivitet ved at genåbne for signalforsyningen indtil generalforsamling er afholdt.

 

NTA's bestyrelse er indforstået med at initiativgruppen ikke kan garantere opbakningen på den ekstraordinære generalforsamling, men NTA's bestyrelse vil sørge for genetablering af signalforsyningen, såfremt den præsenteres for en underskriftindsamling med ønske om valg af ny bestyrelse samt genindmeldelse i NTA.

 

Denne holdning skal alene betragtes som hjælp til de medlemmer af GAF, som ikke har været enig i GAF bestyrelsens handlinger i den seneste periode, og dermed helt ufrivilligt er blevet ramt af GAF bestyrelsens beslutninger 

NTA's bestyrelse er ikke klar over hvad den siddende GAF bestyrelse har aftalt med YouSee, men vil opfordre initiativgruppen til at undersøge dette nærmere.

 

Venlig hilsen

 

Leo Andersen

formand

Fyrkildevej 71

Tlf. 98 15 51 46

Mobil 25 57 73 68

E-mail: la@nta-tv.dk

----------------------------------------------------------------------------------------------

Vedr.: Lukning af TV-signal i Gistrup

                          

Læserbrev                                                                                     Nørre Tranders 06-01-2010

 

For en god ordens skyld må jeg påpege, at NTA er en paraplyorganisation bestående af 45 selvstændige antenneforeninger, hvoraf GAF er en af dem. NTA står for den daglige drift ifølge vedtægterne og står til ansvar over for repræsentantskabet. Der er i alt godt 100 i repræsentantskabet, som er den øverste myndighed. NTA er ikke en forretning, men en medlemsforening, som bare skal køre rundt i det daglige, derfor giver alle et administrations-bidrag. Dette bidrag bruges bl.a. til at opgradere og vedligeholde hovednettet samt hovedstationen. Derfor er ejerskabet klart. NTA ejer hovedstationen og hovednettet, medlemsforeningerne ejer undernettet, der er opdelt i et antal øer. Det er en betingelse for at blive medlem af NTA, at man har sit eget undernet. NTA kan i øvrigt ikke smide nogen ud af fællesskabet.

Se venligst vedtægter på NTAs hjemmeside. http://www.nta-tv.dk/

Der er sagt og skrevet meget de sidste par dage vedrørende Gistrup Antenneforening. Der er ikke hold i ret meget af det. Jeg har fået en masse tilnavne, som jeg så må finde mig i, bare fordi jeg som ulønnet formand sammen med en bestyrelse overholder gældende vedtægter i NTA.

Disse vedtægter er lavet af bla. Asta Fog Larsen den 15 marts 2004, da hun var næstformand i NTA. Hun har i øvrigt siddet i bestyrelsen i NTA i mange år,

så hvis der en nogen, der kender vedtægterne i NTA, så er der Asta Fog Larsen. Hun har tidligere beskrevet ejerforholdet på GAFs generalforsamling nemlig, at NTA ejer fremførsel af signalforsyningen(fiber) og de 6 knudepunkter (øer) i Gistrup som NTA har betalt,( godt 2 mio. kr.) De er regnskabsført i NTAs regnskab, og vi har således kvitteringerne for betalingerne. GAFs eneste argument for ejerskabet er, at installationerne er beliggende i postnummer 9260. Det er ikke en sag mellem Asta og mig, som den er blevet fremstillet. Det hele handler om vedtægter og ikke andet. Gistrup Antenneforening har meldt sig ud af NTA pr. 1/1 2010, og det er de i deres gode ret til. Det er ydermere godkendt på en generalforsamling i Gistrup. Derfor blev der lukket for signalet, da GAF ikke længere var medlem af NTA.

Det er bestyrelsen i GAF der er gået til pressen med disse mange urimelige beskyldninger, politianmeldelser og stævning godt hjulpet på vej af FDAs jurister, og her til sidst af et bestyrelsesmedlem i FDA fra Klarup.

Allan Jusjong, hvis indlæg i Nordjyske ligner bestilt arbejde, (hvor har han ellers sin insider viden fra?). Jeg erindrer om den fremlagte Klarup-løsning på den ekstra ordinære generalforsamling den 25. juni 2009 i Gistrup.

Det er ikke NTA der er gået til pressen, vi har overhoved ingen interesse i at blæse sagen op, på nogen som helst måde. Problemet handler ikke om ejerskabet. Det handler om at bestyrelsen har meldt sig ud af NTA pr. 1/1 2010.(Derfor stoppede vi med at sende til jer.)

Da man har 12 mdr. opsigelsesfrist har bestyrelsen i GAF altså haft 1 år til at finde en anden løsning, det er ufatteligt, at de ikke har gjort det.

De har jo skrevet siden den 25. juni på jeres hjemmeside hvordan tingene ville være efter Jan 2010. Bestyrelsen i GAF har først 14 dage henne i december skrevet under på den aftale, som generalforsamlingen den 25. juni pålagde dem. Derfor har YouSee ikke kunne lave en ændring af nettet, så det stod klar den 1/1 2010. De er først gået i gang den 4. jan 2010, hvor GAFs bestyrelse så har lavet en panikløsning sammen med YouSee, og det er en hel anden

aftale end den, GAFs bestyrelse blev pålagt.

Det ligner løsning 2. fra den ekstraordinære generalforsamling.

Det er den løsning hvor YouSee overtager administrationen, service, leverer TV og internet i GAF. I den samme løsning skal Gaf betale ændringen af nettet, dvs. fiberfremføring og opførelser af 6 nye knudepunkter. Pris ca. 3 mio. kr.

Det har bestyrelsen efter min opfattelse slet ikke mandat til. Det skulle havet været fremlagt på en generalforsamling først.

Bestyrelsens mandat var at indfører løsning 1, som siger følgende.

TV fra YouSee og internet fra Stofa, (der er nu ca. 800 internet kunder i GAF, der skal skifte modem og internetadresser, mon medlemmerne ved det?)

GAFs bestyrelse har aldrig lavet en aftale med Stofa omkring internetdelen.

Derudover er der mange andre forringelser i den indgåede aftale.

Der har været talt og skrevet meget om bestyrelsesansvar i NTA, ikke for at rippe op i det men!

Det GAFs bestyrelse har gjort ved at lave en panikløsning med YouSee, ligner for mig et bestyrelsesansvar, der vil noget, da de pålægger deres medlemmer udgifter på ca. 3. mio. kr. uden at spørge medlemmerne først.

Hvem mon skal betale regningen.?

 

Venlig hilsen

Leo Andersen

formand

                                                 

Kære medlemmer 

YouSees digitale multiroomløsning kan desværre ikke markedsføres inden for kort tid i Nørre Tranders.
Derfor har vi lavet et nyt tiltag, der hedder analog tilvalgspakke til 99 kr. pr. mdr.

Det har den virkning, at hvis man har mellempakken og analog tilvalgspakke, kan man se det over hele huset uden bokse.

Dem der har bestilt en digitalt tilvalgspakke får også automatisk analog tilvalgspakke uden beregning.

I analog tilvalgspakke kan man dog ikke se Viasat History - Viasat Explorer eller Blue Hustler,

de er alle 3 bonuskanaler i den digitale tilvalgspakke.

Hvis der er medlemmer, der i forvirringen utilsigtet har investeret i en boks samt kort, tager vi dem retur på kontoret indtil senest torsdag d. 26 februar 2009.

 

Betingelse: Boksen og kortet afleveres i originale indpakninger, ellers kan de ikke returneres.

 

Venlig Hilsen

Leo Andersen

formand

----------------------------------------------------------------------------------------------


 29. August 2008:                      
HD-boks med harddisk fra YouSee

                                      HD-boksen, der optager og afspiller i HD-kvalitet.
                            Kan lejes/købes på kontoret fra tirsdag d. 2. September 2008

                          
                                               
                                            HD-boks                         HD-boks med harddisk
Leje - månedspris                                  39 kr.                                            59 kr.
Leje - oprettelse
                             0 kr. v/abon. på digital tv-pakke - 500 kr. u/abon. på digital tv-pakke
Køb v/abon. på digital tv-pakke  1.699 kr.                                      2.199 kr.
Køb u/abon. på digital tv-pakke  2.199 kr.                                      2.699 kr.
Kortafgift kr. 199 halvårlig.

Kontakt kontoret og hør mere om dine muligheder med den nye HD-boks.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Indblik
YouSee udgiver et lækkert magasin cirka tre gange årligt. I magasint kan du læse om nye tiltag, den seneste teknik og nye programmer samt andre spændende artikler.

Vi er også med...
Nørre Tranders Antenneforening præsenteres i YouSee magasinet Indblik - læs mere i oktober nummeret...

Klik her for at læse de seneste numre af Indblik. 

 

Tlf.: 7027 0402

      ÅBNINGSTIDER 

Mandag 12.00 - 16.00
Tirsdag 12.00 - 15.00
Onsdag 12.00 - 15.00
Torsdag 12.00 - 17.00
Fredag      LUKKET

****************************
 

 
UNDGÅ RYKKERGEBYR...
Gør det nemt for dig selv,
tilmeld til betalingsservice
her
 

Stofa A/S
Vesterbro 70
9000 Aalborg
Tlf.: 88 30 30 30

Før du ringer til fejlservice,
læs
her

 

2. SEPTEMBER 2010:

   NYHED - TILBUD
       YouSee Plus film  
            kampagne
Fra 30. aug. til 5. dec. 2010 Få 30 film på 30 dage.....
Klik
her
----------------------------------------
2. SEPTEMBER 2010:
Skift dine favoritkanaler
online.
Klik her
----------------------------
1. SEPTEMBER 2010:
Iphone applikation kan nu hentes gratis på
Apple's App Store.
Klik her
----------------------------
17 APRIL 2010:
Referat fra repræsentantskabsmøde d. 29 marts 2010 klik her
----------------------------
9. FEBURAR 2010:
Netværksnumre du skal bruge for at se digital TV klik her
----------------------------

Tilmeld dig vores MAILSERVICE så er du altid opdateret med de seneste nyheder. Klik her
----------------------------
Vi har samlet alle nyheder omkring TV- radio - internet samt foreningen under nyhedsfanerne. For at komme til nyhedssiderne,
klik
her

Nørre Tranders Antenneforening - Troensevej 19 - 9220 Aalborg Øst - tlf.: 7027 0402 - fax. 9817 0402 - mail: nta@nta-tv.dk